SAGER
Både store og komplekse sager og mindre profilerede sager lander på vores bord. Alle sager – hver og en – har stor betydning for de involverede og deres pårørende. Her er et udpluk af vores tidligere sager.

Fra livstid til frifindelse
Thomas Brædders klient var i byretten blevet idømt fængsel på livstid for et banderelateret drabsforsøg. Thomas tiltrådte som ny advokat i landsretten og efter 17 retsdage og mere end 3 års varetægtsfængsling blev klienten frifundet og kunne forlade retten som en fri mand.
Læs artikel på bt.dk
Frifundet for drab
Helene Brædder fik frifundet en klient for drab og drabsforsøg samt våbenbesiddelse i bandesag. Klienten kunne gå fra retten som en fri mand efter at have siddet varetægtsfængslet i halvandet år.
Historisk fakturasag
Flere end 40 adresser blev ransaget, og 32 ejendomme blev beslaglagt, da politiet iværksatte en af de største operationer nogensinde i en sag om økonomisk kriminalitet. Thomas Brædder er forsvarer for én af de sigtede i sagen om påstået svindel for cirka 500 mio. kr.
Kokain-sag i København
Mange blev varetægtsfængslede da politiet fik adgang til chat-tråde på de krypterede tjenester ‘EncroChat’ og Sky ECC. Denne sag er én blandt flere af den slags, som vi håndterer på kontoret.
Læs artikel på tv2lorry.dk
Skyderi i Køge
Fire mænd var i byretten dømt for drabsforsøg og våbenbesiddelse, og for at det skulle være sket som led i en bandekonflikt. Thomas Brædder var forsvarer for en af de tiltalte i ankesagen i landsretten, hvor alle fire blev frifundet.
Læs artikel på berlingske.dk
Slagsmål ved fodboldkamp
13 blev anholdt for slagsmål mellem to store grupper på Vesterbro efter kamp mellem FCK og Brøndby. Thomas Brædder er forsvarer for en ung mand, der blev sigtet for involvering i slagsmålet.
Læs artikel i Berlingske
Frifundet for narkoindsmugling
Helene Brædder fik frifundet klient for indsmugling af flere kilo hash og amfetamin til Færøerne, hvor fire andre blev dømt mellem 6 og 11 års fængsel.
Videreførelse af forbudt bande
Hverken by- eller landsret fandt det bevist, at en sammenkomst i et kælderlokale havde til formål at videreføre den forbudte bande LTF. Thomas Brædder var forsvarer for én af de otte mænd i sagen.
Læs artikel på ekstrabladet.dk
Voldeligt overfald på Christiania
Helene Brædder var forsvarer i sag mod 19 påståede medlemmer af en rockergruppering, der var tiltalt for et voldeligt overfald i ’Pusherstreet’ på Christiania.
Forberedelse af terrorangreb
To syriske mænd forsøgte, ifølge anklagemyndigheden, at bringe en bombe til sprængning i København. Thomas Brædder var forsvarer for den ene af de tiltalte.
Læs artikel i Information
Straffesag i milliardbyggeri
Fire personer blev tiltalt for bestikkelse i forbindelse med en stor entrepriseaftale. Men alene to blev dømt. Thomas Brædder var forsvarer for den ene af de frifundne.
Branden i Nykøbing
I landsretten erkendte Thomas Brædders klient at have antændt ilden. Her blev han frifundet for udvisning og slap med en mildere dom end i byretten.
Læs artikel på folketidende.dk
Spionage og drabsforsøg
En 40-årig mand var tiltalt for at være udsendt af en udenlandsk efterretningstjeneste til at udføre et attentat i Danmark. Thomas Brædder var forsvarer for manden i landsretten.
Se indslag på TV2 Øst
Uroligheder ved demonstration
Politiet blev angrebet med brosten i forbindelse med en Paludan-demo. Thomas Brædder var forsvarer i ankesagen for flere unge mænd, der var tiltalt for vold mod politiet og medvirken til uroligheder.
Se indslag på TV2
Terrorsagen fra Holbæk
Thomas Brædder var forsvarer for to sigtede i sagen fra Holbæk, som politiet mistænkte for medvirken til forsøg på terror. Begge blev løsladt, og sagen nu lukket helt.
Læs artikel på sn.dk
Minkkommisionen
I sagen om aflivningen af mink i Danmark, var Thomas Brædder advokat og bisidder for en af de embedsmænd, der var indkaldt til at afgive forklaring for kommissionen.
Læs mere på minkkommissionen.dk
Stor narkosag med cryptochat
Helene Brædder var forsvarer for en ud af ni tiltalte i stor sag vedr. 400 kg narko, hvor bevismaterialet blandt andet bestod af cryptochat, tusindvis af siders rapportmateriale og hemmelige observationer. Sagen varede ca. 25 dage i retten og er kendt som ”Operation Sixpence”.
Knivstikkeri på opholdssted
To mænd blev sigtet og varetægtsfængslet for at have forsøgt at dræbe en anden med kniv. Thomas Brædder var forsvarer for den ene, som blev løsladt og alene dømt for at have undladt at hjælpe offeret.
Læs dommen
Afpresningsagen fra Herning
Der var hverken tale om afpresning eller ulovlig tvang, da en gruppe på fire unge mænd bad en familie fra Herning om at tilbagebetale 2.500 kr. Thomas Brædder var forsvarer for én af de unge mænd.
Læs artikel i Herning Folkeblad